Fondsmidler


Fondsmidler

Der kan ikke søges om støtte fra fonden, men enhver er velkommen til at bringe emner i dokumenteret forslag, forudsat at emnet opfylder fondens formål og at dette er behørigt dokumenteret.


På baggrund af pressebeskrivelser, indhentede oplysninger o.a. materiale, træffer kurator og  bestyrelse en til to gange årligt beslutning om, hvilke kandidater der tildeles fondsmidler.


Fonden udlodder til individer, grupper eller organisationer, som har gjort en frivillig indsats for at afsløre brud på retssikkerheden og den demokratiske orden. 



Hvem er berettigede til fondsmidler?

Legater tildeles typisk personer - levende eller afdøde og fortrinsvis danskere - der selvstændigt og frivilligt i uegennyttig interesse, ved direkte eller indirekte offentliggørelse, afslører myndighedsmisbrug, herunder lovovertrædelser/delikter begået af og for offentlige myndigheder eller myndighedspersoner. Også forsvarere og forkæmpere for det demokratiske system kan tilddeles fondsmidler.


Det er en betingelse for tildeling af legatet, at offentliggørelsens genstand har almen interesse for demokratiet og retssikkerheden.


Legatet kan kun tildeles, såfremt legatmodtagers handlinger i forbindelse med offentliggørelsen ikke har ført til lovlig straf og der ikke er indledt strafferetlig proces i forbindelse med offentliggørelsen, og som udgangspunkt kun, hvis handlingerne ikke har ført til alvorlige disiplinærsanktioner, berettiget opsigelse eller bortvisning, og at der ikke er indledt sådan ansættelsesretslig proces i forbindelse med offentliggørelsen.


Blandt mulige modtagere kan eksempelvis være folketingsmedlemmer, ansatte i kommunal- og statsforvaltning, medlemmer af diverse råd og nævn, funktionærer i offentlige insitutioner som udover deres definerede kompetancer og af egen drift træder frem med afsløringer af forhold, der forringer demokratiets vilkår og retssikkerheden.


Individer eller grupper, der således er med til at forbedre den demokratiske retsstats funktionalitet og hvis indsats fører til  - eller burde føre til - at der rettes op på kritisable forhold, kan indstilles til fondsmidler, som erkendlighed for deres almengavnlige indsats.


Finder kurator og bestyrelsen at ingen af de indstillede er egnede til at modtage legatportion, kan fonden vælge at overføre dette til næste kalenderår, hvor der da kan uddeles tre eller flere legater, eller man kan vælge at tildele legatet til en eller flere udenlandske personer, der opfylder fundatsen, selvom vedkommende ikke bor i Danmark og indstillingshandlingen er begået i udlandet. Subsidært kan kurator og bestyrelsen tildele legatet til en dansk eller udenlandsk organisation som varetager de i fundatsen beskrevne interesser.



Hvem er ikke berettigede til fondsmidler?

Fonden ønsker først og fremmest at støtte den ekstraordinære og frivillige indsats for retssikkerhed og demokrati. Individer, grupper eller organisationer, der arbejder lønnet for at granske eller forhindre brud på retssikkerheden vil derfor normalt ikke være berettiget til fondsmidler. Således kan fx ombudsmanden, ansatte ved anklagemyndigheden og journalister normalt ikke anses som berettigede.


_____________________________________________________________



Udlodning 2020

På TGF kontoret i Herlev blev der d. 27. okt. 2020 udloddet tre legatportioner til hhv. MF Pia Kjærsgaard (DF), den politiske nyhedsredaktion Altinget v/chefredaktør Jacob Nielsen (tv i fotoet), samt professor dr. jur. mso i forfatnings- og forvaltningsret og forskningsleder ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, Frederik Waage (th i fotoet).

 

 

Et legat på kr. 45.000 blev udloddet til MF Pia Kjærsgaard (DF) i anerkendelse af hendes politiske indsats til fremme at demokratiet og retssikkerheden i Danmark. Pia Kjærsgaard har tidligere fremsat forslag om parlamentariske undersøgelser ifm. kontrol af ministres forvaltning af love og ratificerede konventionsbestemmelser. Disse parlamentariske undersøgelser skulle muliggøre afhøring af embedsmænd, sådan som det allerede er muligt i Folketingets kommissionsundersøgelser.

Kjærsgaard har fremhævet, at der i Folketinget er brug for en lettere, billigere og hurtigere behandling, når der rejses berettiget kritik af regeringens ministre.

Men ved folketingsvalget 2020 blev der udpeget en ny formand for Folketinget: Henrik Dam Kristensen (S), som ikke ønskede at fremme forslaget om parlamentariske kommissioner. Dam Kristensen blev støttet i dette af en højesteretsdommer, som havde udtalt bekymring for, at "adgangen til afhøring af ministerielle embedsmænd kan belaste det fortrolige forhold mellem ministre og deres embedsmænd".

TGF’s bestyrelsesformand påpeger i denne forbindelse, at der allerede i vid omfang foretages afhøring af embedsmænd i kommissionsundersøgelser som eksempelvis statsløsekommissions-undersøgelsen og instrukskommissions-undersøgelsen, uden at dette er faldet højesteretsdommeren for brystet. For megen fortrolighed mellem minister og embedsmændene fører ofte til begge parters fald, netop som det ses i de nævnte kommissionsundersøgelser. Der er brug for mindre fortrolighed og mere saglighed i disse relationer.

 

Endelig modtog Pia Kjærsgaard udlodningen for sit initiativ til at "tilbageerobre den magt, regeringen har tiltaget sig fra Folketinget." Der tænkes her på den omfattende bemyndigelseslovgivning, der giver ministre mulighed for at udfærdige administrative lovgennemførelser indenfor en lang række love udenom Folketingets kontrol og medvirken i samme omfang som ved alm. lovskabelsesprocesser.
Men det er klart, at der på denne måde kan træffes omfattende og vigtige beslutninger som i et demokrati kalder på parlamentarisk kontrol.

 

Fonden finder, at hvis initiativet til parlamentariske undersøgelser gennemføres, vil det i høj grad kunne styrke demokratiets vilkår og indirekte også retssikkerheden i Danmark. Fondens formand tilføjer, at også problemet omkring det, der kaldes ’forvaltningens frie skøn’, som i stort omfang ikke efterprøves af domstolene, burde inddrages under en parlamentariske kontrol.

 

Et legat på kr. 25.000 blev tildelt den politiske nyhedsredaktion Altinget v/chefredaktør Jacob Nielsen, for fint journalistisk arbejde til støtte for demokratiet i Danmark. Altinget har via nøje granskning og aktindsigt i de ministerielle mails, afdækket vigtige, tilbageholdte data ifm. fødevareminister Mogens Jensens (S) oplysninger til Folketinget vedr. landbrugets Co2 udledning. Folketinget havde oprindeligt henvendt sig til ministeren mhp. at få oplyst det samlede Co2 udslip i landbruget til brug for forhandlinger vedr. grønne tiltag.


Beregningen havde ministeriet delegeret videre til Århus Universitets matematisk-statistiske fakultet, som oplyste et resultat, der af ministeriet blev videreformidlet til Folketinget. Kort efter meddelte Århus Universitet, at der var begået en ikke uvæsentlig regnefejl i materialet, således at udslippet var fejlbehæftet. Herefter drøftede fødevareministeren og hans embedsmænd internt, hvorvidt Folketinget skulle orienteres herom. Man enedes om ikke at orientere Folketinget, men i stedet afvente fakultetets nærmere redegørelse for fejlens opståen og betydning (som om Folketinget var mere interesseret i matematikken end i snarest at blive underrettet om fejlen).

 

Ministerier og regeringer der på denne måde tilsidesætter hensynet til rigets øverste myndighed er desværre udbredt og derfor et fokus for TGF’s udlodninger. Fonden ønsker øget opmærksomhed på - og bekæmpelse af - misinformation og tilbageholdte oplysninger overfor Folketinget. Når dette fortsat finder sted med hyppighed, taler fonden for øget brug af Ministeransvarlighedsloven fra 1964, hvor denne type handlinger fastslås som strafbare. I praksis i dag er det dog sådan, at der er få - om nogen - konsekvenser for den enkelte minister, der overtræder ansvarlighedsloven, hvilket er ødelæggende for en demokratiske retsstat og befolkningens retsbevidsthed.

 

Slutteligt modtog Frederik Waage, professor dr. jur. mso i forfatnings- og forvaltningsret og forskningsleder for den offentligretlige gruppe ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet i Odense, et legat på kr. 25.000 for at belyse retsforholdet mellem stat og borger ifm. sager ved domstolene. Han har i sit arbejde og særligt i sin doktordisputats (2018) kritiseret ressource-misforholdet mellem det offentlige og den civile borger i domstolsproceduren. Han har påpeget, at staten som procespart er mere optaget af at vinde sagerne, end at lytte til den svagere modpart (borgeren) og derigennem søge en acceptabel løsning for begge parter, gennem demokratisk forhandling, fremfor en dyr, retlig konfrontation. 

Tanken om statsmagtens hovedopgave i forholdet til borgerne går helt tilbage til det hensynsprincip, der blev stadfæstet i Magna Carta om statens eksistensberettigelse. Frederik Waage har rettet skarp kritik af statens advokat, kammeradvokaten, for at sætte domstolssejr for enhver pris over hensynet til den svagere procespart, som oftest er den enkelte borger.

Prof. Waage introducerer et tidligere ukendt - eller underkendt - fænomen i retsprocessen mellem stat og borger: nemlig den anstændige hensyntagen, i modsætning til den gængse stræben efter domsstolssejr fremfor alt. Herved bidrager Frederik Waage til styrkelsen af demokratiet og retssikkerheden i Danmark.

 

 

S. Fergo, bestyrelsesformand


____________________________________________________________________________


Efterårsudlodning oktober 2019

 

Den 25. okt. 2019 blev der på TGF’s kontor, c/o adv. Christian Carlsen i Herlev, foretaget udlodning af fire legatportioner á kr. 16.000 samt en udlodning på kr. 20.000, der gik til følgende modtagere, fra venstre mod højre på gruppefotoet:

 

Forskningschef ved Danmarks Journalisthøjskole, Oluf Jørgensen, der modtog et legat på kr. 20.000 for sin kritik i pressen af det høringsforslag, vedr. vejledning af offentligt ansattes ytringsfrihed, som justitsminister Søren Pape havde fremsat i tilknytning til loven fra 2006.
Jørgensen havde udtalt, at ministeriets vejledning markant vil begrænse offentligt ansattes ytringsfrihed i.f.t. loven, vedr. deres arbejdspladsprocedure og afgørelser, når disse var forfejlede, mangelfulde og kritisable som retsstridige. Yderligere modtog Oluf Jørgensen udlodningen for sin artikel i Jyllands-Posten (d. 21/04/2019), om offentligt ansattes ytringsfrihed.

 

Formand for Dansk Magisterforening, Camilla Gregersen, modtog et legat på kr. 16.000 for sine udtalelser til pressen i anledning af ovenfor nævnte høringsforslag fra justitsministeren, hvor hun udtalte, at forslaget – hvis det blev vedtaget - ville skade ytringsfriheden, og at de offentligt ansatte trygt skal kunne videregive kritik, når afgørelser føles uretmæssige, forkerte eller skønnes urigtige i.f.t. loven.

 

Medlem af Folketinget (EL), Rosa Lund, modtog et legat på kr. 16.000 for sit initiativ til at kalde justitsministeren i samråd i Folketinget, for at svare på den alvorlige kritik, der er blevet rejst i anledning af hans høringsforslag.

 

Juridisk chef i DJØF, Rami Chr. Sørensen, modtog et legat på kr. 16.000 for sine kritiske udtalelser vedr. justitsministerens høringsforslag. Rami Chr. Sørensen har udtalt til pressen, at der ikke er mange offentligt ansatte, der har lyst til at fremsætte rettidig kritik i embedsmedfør, når høringsforslaget gør det tvivlsomt, om man har ret til at udtale sig kritisk uden negative konsekvenser for den ansatte.

 

Lektor i forvaltningsret ved RUC, Pernille Boye Koch, modtog ligeledes kr. 16.000 for at have støttet retssikkerheden ved at udtale til pressen, at man ved at læse høringsforslaget bliver mere forvirret end vejledt.

 

Legatmodtagerne har gennem deres offentligt udtalte og begrundede kritik af det justitsministerielle høringsforslag styrket retssikkerheden i Danmark, idet kritikken har bidraget til, at høringsforslaget er annulleret og ikke går videre til afstemning i Folketinget. Derved er den hidtidige lov, fra 2006 om ytringsfrihed for offentligt ansatte, blevet bevaret; en lov der ikke indeholder alle de mange begrænsninger, undtagelser og underforståede advarsler til ansatte om at udtale sig, som Søren Pape Poulsens høringsforslag var så rig på.

 

 

S. Fergo, bestyrelsesformand


____________________________________________________________________________



Forårsudlodning marts 2019 

Forårsudlodning marts 2019 hædrer en vigtig indsats mod skatteministeriets "hilse-på-møder" med tobaksindustrien. 

Den 21. marts 2019 blev der i Thomas Gerstenbergs Fond Til Støtte For Retssikkerheden afholdt forårsudlodning af i alt 40.000 kr. der gik til hhv. professor Charlotta Pisinger K.U. i folkesundhed samt til professor emeritus Knud Juel, ligeledes i folkesundhed.

Legatet gives for deres indsats til forsvar for retssikkerheden, ved at have påvist, at rammekonventionens bestemmelser om tobakskontrol (som Danmark i 2015 har ratificeret og dermed gjort til gældende dansk ret), ikke bliver overholdt af skatteministeren (jfr. konventionens § 2 stk. 1 og 2).

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) har afholdt hele tre ikke absolut nødvendige hilse-på-møder med tobaksindustriens lobbyister, på trods af, at de ratificerede bestemmelser forbyder, at der afholdes møder med industrien udover et strengt nødvendigt minimum og alene til regulering af tobaksindustrien. Konfronteret med denne krænkelse af retssikkerheden, forsvarer skatteministeren sig med en uhørt påstand om, at rammekonventionen er "tåbelig".


Ovre i Sundhedsministeriet finder man derimod, at rammekonventionen er af stor betydning og naturligvis skal overholdes - som al anden dansk ret.

Årsagen til uenigheden ligger nok i interesseforskelle: skatteministeren glæder sig over de mange millioner som tobaksafgiften lægger i statskassen, mens sundhedsministeren begræder de 14-15.000 årlige tobaksrelaterede dødsfald, som denne industri forvolder i Danmark.

Ingen skatteminister bør dog nogen sinde glæde sig over de 7,1 milliard kroner som tobaksafgifterne indbringer statskassen pr. år. For ikke bare modregnes det af tragedien i de tusindvis af tobaksrelaterede dødsfald. Det har også en lang række konsekvenser ifm. tilknyttede sygdomme og helbredsproblemer som koster dyrt i sygehusvæsen og medicin, pleje i hjem og på institution, sygefravær, førtidspension m.m. Den årlige regning beløber sig til ca. 12 milliarder kr. Der er altså ikke alene tale om store tab af liv og livskvalitet, men også en voldsom samfundsøkonomisk underskudsforretning.


S. Fergo, bestyrelsesformand


_____________________________________________________________


Efterårsudlodning oktober 2018


Den 23.okt. 2018 blev der på fondens lokaler i Herlev foretaget udlodning af et legat på kr. 25.000,- til strafferetsprofessor emerita Eva Smith, K.U.



Legatet blev tildelt hende for, som den eneste - og af egen dybtfølt respekt for retssikkerheden - offentligt at have trådt i karakter overfor de udtalelser, som rigsadvokat Jan Reckendorff har fremsat overfor pressen i anledning af  sin udnævnelse.


Rigsadvokaten erklærede, at han om regeringen ønsker det,vil gå lige til stregen for at imødekomme den. Legataren påpegede, at vi i Danmark har langvarig tradition for objektivitet i forvaltningen, hvilket indebærer, at privarpersoner, statsministre, regeringsmedlemmer og politikere m.fl.ikke bør have adgang til at påvirke rigsadvokater, politimestre, dommere, anklagere m.v (i.f.m. forvaltningen af strafferetspleje) med deres politiske meninger og præferancer, men at det alene er loven og retspraksis, som skal danne grundlag for disse personers forvaltning af f.eks. straffeloven, herunder tiltalerejsning m.m.


Dette hænger naturligvis sammen med at loven som kilde udtrykker retssikkerheden,og at ethvert brud på denne grundsætning er et angreb ikke bare på retssikkerheden, men også på demokratiet.


Fonden finder det bekymrende, at højtstående embedsmænd ikke har forstået dette enkle budskab; at alene loven er retskilde, fordi den på demokratisk vis er givet af folketinget, som udtryk for almenviljen.


En given statsminister eller embedsmand, herunder rigsadvokat, repræsenter naturligvis ikke almenviljen og har derfor ikke den retlige legitimation til, i forvaltningen af deres embede, at lade sig styre af noget som helst andet end loven. At handle sådan er at være objektiv i embedsførelsen. At erklære at man vil lade sig påvirke af andet end loven, er i modstrid med de demokratiske principper.


Samme dag og sted udloddede fonden desuden et legat på kr. 35.000,- til Støtteforeningen for Tibet ved formand Anders Højmark Andersen (nr. to fra venstre på fotoet). Også i denne sag var der indenfor justisvæsnet begået alvorlige fejl i håndhævelsen af ikke bare loven, men selve Grundloven med dens garantier for offentlig ytrings- og forsamlingsfrihed.


Udenrigsministeriet, politiledelsen, Justitsministeriet og PET har tilsyneladende ladet hensynet til fiskale interesser omkring den kinesiske præsidents statsbesøg i Danmark gå forud for Grundloven, ved at gribe forbydende ind overfor den tilladte, lovlige og fredelige demonstartion arrangeret af Tibetforeningen i et demokratisk forsvar for Tibets selvstændighed overfor Kinas fremfærd i landet.


Udlodningen skete som anerkendelse af foreningens aktive forsvar for Tibets demokratiske selvstændighed og retssikkerhed, men også for at have sat afgørende fokus på retssikkerheden i Danmark i.f.m. grundlovens frihedskatalog og således påvist, at også Grundloven løbende er under angreb.


S. Fergo, bestyrelsesformand.


_____________________________________________________________


Forårsudlodning marts 2018


Den 21. marts 2018 foretog fonden sin forårsudlodning af kr. 80.000, der blev delt ligeligt mellem Simon Kollerup (S) og Ib Poulsen (DF).


De to folketingsmedlemmer modtog legatet for deres kritiske indsats i kvotekonge-sagen, hvor Fiskeriministeren af folketingets flertal havde fået besked om at afvikle den praksis i fiskeribranchen hvorved nogle få kapitalstærke fiskere opkøber fiskekvoter fra andre fiskere, hvis erhvervsaktivitet dermed decimeres. Folketinget ønskede denne usunde praksis stoppet og pålagde derfor ministeriet at indhente forslag til begrænsninger af kvotekonge-aktiviteten.


Disse forslag blev imidlertid "gemt væk" i ministeriet, til skade for Folketingets demokratiske arbejde. De to ovenfor nævnte medlemmer rejste skarp kritik både i tinget og i pressen af den helt utilstedelige måde Folketingets arbejde derved blev undergravet på - og det er som anerkendelse for denne indsats, til styrkelse af demokrati og retssikkerhed, at fonden har uddelt de to legater.


Folketinget har i øvrigt ansat en ombudsmand til bl.a. at påse, at Folketinget ikke obstrueres af en minister enten ved smøleri, eller ved at tilbageholde oplysninger til brug for tinget eller ved at misinformere tinget. Også tingets Formand har haft mulighed for at gribe ind overfor den i kvotekongesagen skete obstruktion, når ministeriet ikke leverede den bestilte vare. Men også embedsmænd i ministeriet, der har været involveret i udarbejdelse og ekspeditionen af forslaget til afvikling af kvotekonge-fænomenet kunne og burde have råbt vagt i gevær, når forslaget blev syltet af ministeren, et forhold som embedsmændene i ministeriet - der til daglig og tæt på ministeren beskæftiger sig med disse emner, ja, endog udarbejder dem i alle detaljer - burde have opdaget og taget til genmæle overfor enten til folketingets formand, pressen eller ombudsmanden der jo selv flere gange har beklaget sig over, at embedsmændene åbenbart ikke tør lade den sunde kritik gå videre udenfor ministeriets korridorer. jvf. i øvrigt denne hjemmesides afsnit om tavshedspligt og konsekvenserne af at bryde den.

 

S. Fergo, bestyrelsesformand


_____________________________________________________________


Udlodninger for kalenderåret 2017


Fonden har i 2017 uddelt kr. 25.000 til Hanne Agersnap for hendes indsats for retssikkerheden i.f.m. nedsættelsen af statsløsekommissionen, der førte til begrundet kritik af daværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbæk.

Der var i sagen tale om tilsidesættelse af god forvaltningsskik i.f.t. den i Danmark ratificerede FN-konvention om unge statsløse palæstinensiske flygtninge i Danmark, hvilket igen førte til ministerens afgang, ligesom der i sagen blev rejst alvorlig kritik af ministerens departementschef og kontorchef, som ligeledes måtte forlade ministeriet.


Kr. 30.000 blev delt mellem Karin Friis Bach og Marianne Frederik (fra partiet EL), begge for deres indsats i forbindelse med bevaringen af den whistleblower-ordning i Hovedstadsregionen som en række politiske partier ønskede at spare væk. Dette førte til, at ordningen blev bevaret i Regionen til gavn for den retssikkerhed, som whistleblowerordningen er med til at stå vagt om.




Bestyrelsen har desuden, tidligere på året, taget kontakt til den russsiske demokrati-forkæmper og desident Ildar Dadin i Moskva og meddelt ham, at fonden ønskede at tildele ham et legat på 4.000 euro som anerkendelse af hans kamp for demokrati og indsats mod forfølging af desidenter i Rusland med bl.a. fængsling og tortur. Dadin var iflg. pressen netop blevet løsladt fra et fængsel i Moskva, hvor han angiveligt var blevet udsat for tortur. Imidlertid meddelte hans hustru, journalist Anastasia Zotova, på hans vegne, at han ikke ønskede at modtage legatet. Donationsbeløbet overføres derfor til udlodning i kalenderåret 2018.


S. Fergo, bestyrelsesformand


_____________________________________________________________


Fondens første udlodninger


Blandt TGF's allerførste modtagere af udlodninger var organisationen Veron -  whistleblowerorgansiationen i Danmark, der forsvarer whistlebloweres retssikkerhed.

Også Helle Olsen modtog et legat på kr. 7.500 for at have afsløret bedragerier på sin arbejdsplads i Odense Kommune hvor genbrugsaffald, i strid med sandheden, blev afregnet som muldjord, men reelt var bygningsaffald, der afregnes til en langt lavere takst end muldjord.
For at have afsløret dette blev hun fyret af ledelsen med begrundelse at hun skulle have klaget, ikke til fagforeningen, men til ledelsen, selvom ombudsmanden har slået fast, at medarbejdere ikke er bundet af dette krav, da det er ulovligt, hvorfor hendes fyring også var det.