Fonden der støtter den, der støtter retssikkerheden

Fondsmidler

Der kan ikke søges om støtte fra fonden, men enhver er velkommen til at bringe emner i dokumenteret forslag, forudsat at emnet opfylder fondens formål og at dette er behørigt dokumenteret.

På baggrund af pressebeskrivelser, indhentede oplysninger o.a. materiale, træffer kurator og  bestyrelse en til to gange årligt beslutning om, hvilke kandidater der tildeles fondsmidler.

Fonden udlodder til individer, grupper eller organisationer, som har gjort en frivillig indsats for at afsløre brud på retssikkerheden og den demokratiske orden. 

Hvem er berettigede til fondsmidler?

Legater tildeles typisk personer - levende eller afdøde og fortrinsvis danskere - der selvstændigt og frivilligt i uegennyttig interesse, ved direkte eller indirekte offentliggørelse, afslører myndighedsmisbrug, herunder lovovertrædelser/delikter begået af og for offentlige myndigheder eller myndighedspersoner. Også forsvarere og forkæmpere for det demokratiske system kan tilddeles fondsmidler.

Det er en betingelse for tildeling af legatet, at offentliggørelsens genstand har almen interesse for demokratiet og retssikkerheden.

Legatet kan kun tildeles, såfremt legatmodtagers handlinger i forbindelse med offentliggørelsen ikke har ført til lovlig straf og der ikke er indledt strafferetlig proces i forbindelse med offentliggørelsen, og som udgangspunkt kun, hvis handlingerne ikke har ført til alvorlige disiplinærsanktioner, berettiget opsigelse eller bortvisning, og at der ikke er indledt sådan ansættelsesretslig proces i forbindelse med offentliggørelsen.

Blandt mulige modtagere kan eksempelvis være folketingsmedlemmer, ansatte i kommunal- og statsforvaltning, medlemmer af diverse råd og nævn, funktionærer i offentlige insitutioner som udover deres definerede kompetancer og af egen drift træder frem med afsløringer af forhold, der forringer demokratiets vilkår og retssikkerheden.

Individer eller grupper, der således er med til at forbedre den demokratiske retsstats funktionalitet og hvis indsats fører til  - eller burde føre til - at der rettes op på kritisable forhold, kan indstilles til fondsmidler, som erkendlighed for deres almengavnlige indsats.

Finder kurator og bestyrelsen at ingen af de indstillede er egnede til at modtage legatportion, kan fonden vælge at overføre dette til næste kalenderår, hvor der da kan uddeles tre eller flere legater, eller man kan vælge at tildele legatet til en eller flere udenlandske personer, der opfylder fundatsen, selvom vedkommende ikke bor i Danmark og indstillingshandlingen er begået i udlandet. Subsidært kan kurator og bestyrelsen tildele legatet til en dansk eller udenlandsk organisation som varetager de i fundatsen beskrevne interesser.

Hvem er ikke berettigede til fondsmidler?

Fonden ønsker først og fremmest at støtte den ekstraordinære og frivillige indsats for retssikkerhed og demokrati. Individer, grupper eller organisationer, der arbejder lønnet for at granske eller forhindre brud på retssikkerheden vil derfor normalt ikke være berettiget til fondsmidler. Således kan fx ombudsmanden, ansatte ved anklagemyndigheden og journalister normalt ikke anses som berettigede.

_____________________________________________________________

Forårsudlodning marts 2024

Den 27. marts 2024 foretog TGF-fonden forårsudlodninger for samlet 50.000 kr. fordelt på to legatarer, der dels var mødt på fondens nye kontor ved NT-Advokater, Indiakaj 12, København, dels mødte via videoforbindelse.

Lektor, ph.d. Eva Naur fra Aarhus Universitet modtager prisen for hendes aktive medvirken i mediernes afdækning af myndighedssvigt, især når det kommer til sikring af de svageste borgere i samfundet. Disse bestræbelser er blandt andet kommet til udtryk i en podcast og andre radio- og tv-indslag om ledelses- og tilsynssvigt på anbringelsesstedet Havregården i Nordsjælland, der senere blev lukket. Derudover har Eva Naur udtalt sig om lignende problemer på Schubertsminde.

Der har været mediesager om klart ulovlig sagsbehandling på handicapområdet, herunder ulovlig fratagelse af hjælp. Også sager om ulovlig magtanvendelse og utilstrækkeligt uddannet personale er blevet belyst.

Eva Naur har endvidere blandt andet haft fokus på manglende tilsyn, især når kommunerne foretrækker professionelle værger fremfor værger fra familierne.

Der går en lige linje fra disse bestræbelser og til grundlaget for Eva Naurs forskning på det sociale område med hendes ph.d.-afhandling fra 2013: Magtanvendelse over for voksne ved udførelse af opgaver på servicelovens område: Hjemmel, retssikkerhed og reguleringsform.

Den direkte anledning til at Line Gertsen modtager Thomas Gerstenbergs Legat i år er  Podcast-serien ”En beklagelig fejl”, der beskrives således i opslaget:

”En sen aften tikker der et brev ind i Emmas e-boks. I brevet fra statsadvokaten står der, at hendes voldtægtssag aldrig kommer for retten. Ikke fordi der mangler beviser i sagen, men fordi myndighederne har begået alvorlige fejl. Sagen, der ellers skulle have været i retten, afsluttes nu på stedet og det eneste Emma står tilbage med, er et brev, hvor politiet kalder forløbet "En beklagelig fejl". Hun står tilbage med følelsen af, at hendes retssikkerhed er blevet taget fra hende, og det skal vise sig, at Emma langt fra er den eneste, der modtager sådan et brev med formuleringen om, at der er blevet begået "En beklagelig fejl".

Line Gertsen har gennem snart mange år stået for en lang række eksempler på afdækning af problemer i forvaltningen, hvor det er gået ud over den enkelte.
Gertsen, der er kendt som den dygtige journalist fra Nordjylland, startede sin karriere allerede som 9-årig med børneradio og har siden arbejdet for TV 2 og i en årrække for DR. Hun blev nomineret til Cavling-prisen i 2013, 2015 og 2017 og har gennem 20 år arbejdet med retssikkerhed.

Line Gertsen har været ansat som vært på TV-Avisen siden 2008.

På billedet fra venstre ses fondens advokat Jeppe Holt, Eva Naur, Line Gertsen, Søren Fergo og Frederik Waage.

F. Waage, bestyrelsesformand

____________________________________________________________________________

Efterårsudlodning oktober 2023

Fredag d. 27. okt. 2023 modtog to legatarer udlodninger fra TGF, i fondens lokaler i Herlev.
Modtagerne var hhv. professor John Klausen fra Aalborg Universitet (nr. to fra venstre, fotoet) og Dansk Vegetarisk Forening, repræsenteret ved sekretariatschef 

Louise Johansen (midt, fotoet).

Professor John Klausen modtog en udlodning på kr. 20.000, for at have oplyst om, og kraftigt kritiseret, at der i 85% af alle sociale sager i kommunalforvaltningerne, er begået fejl ved fortolkningen/anvendelsen af sociallovgivningens bestemmelse om skærpede rådighedssanktioner overfor modtagere af sociale ydelser. Det drejede sig om borgere, som var taget til navnlig Tyskland, for at købe lidt billigere ind til hverdagen, og derfor kortvarigt tog ophold udenfor Danmark i ganske få timer.
Kommunerne hævdede efterfølgende, at de derfor ikke havde stået til rådighed for arbejdsmarkedet, hvilket loven foreskriver. Imidlertid var der ikke tale om længere ferier i udlandet, men derimod en udbredt - og alt for stram - fortolkning af begrebet "at stå til rådighed for arbejdsmarkedet".
De berørte borgere blev straffet, ved at få deres ydelser reduceret; et forhold, som mange folketingspolitikere siden har reageret imod.

Rådighedsbegrebet er, uden hjemmel, i praksis blevet strammet så meget af kommunerne, at end ikke de politikere, der har vedtaget loven, kan genkende den i forvaltningernes fortolkning. Heri ligger der en anomali, idet forvaltningernes fortolkning i sig selv virker som en lovskabende virksomhed. Men da den lovskabende virksomhed alene skal ligge hos Folketinget, er der tale om, at lovgivning finder sted udenom det lovgivne parlament og derfor imod Grundloven, hvorved det forfatningsretlige hovedprincip om magtens tredeling (Montesquieu), er blevet krænket til skade for retssikkerheden.

En fejl på hele 85% i disse forvaltningsafgørelser, er helt uacceptabelt i en retsstat, og kan ikke undskyldes med henvisning til sociallovenes kompleksitet. Endnu mere forkasteligt er det, at ifølge denne stramning i forvaltningernes fortolkning, vil det kunne føre til, at alle modtagere af rådighedsbeløb, som forlader deres bolig i Danmark for at tage på indkøb, uden at medbringe mobiltelefonen og derfor ikke - når som helst - kan ringes op, nu må anses for heller ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. De kan derfor straffes med skærpede rådighedssanktioner, hvilket er en helt urimelig fortolkningskonsekvens af den førte stramningspolitik i kommunalforvaltningen.

De folkevalgte bør have mulighed for at føre kontrol, generelt, med forvaltningens og domstolenes lovfortolkninger, for at bekæmpe urimeligheder. Det er nødvendigt for demokratiet, at både forvaltninger og domstoles fortolkning af lovene bringes i overensstemmelse med det, som Folketinget har til hensigt med loven. Enhver udenom-parlamentarisk stramning af loven, er en risiko også for retssikkerheden.

Dagens anden legatuddeling var på kr. 16.000 til non-profit organisationen Dansk Vegetarisk Forening, som var repræsenteret ved sekretariatschef Louise Johansen.
Udlodningen er begrundet i, at foreningen varetager interesser for ca. 180.000 vegetarer og veganere i Danmark. Et tal i vækst. Foreningen arbejder for at fremme en mere plantebaseret livsstil, især med flere muligheder for at vælge vegetarisk og vegansk kost. At vælge sin egen kost, tager de fleste af os for givet, men hvis man, på et tidspunkt, kommer i institutionelle rammer – fx skole, fængsel, hospital eller plejebolig – kan man risikere helt at miste dette valg, da der flere steder ikke er mulighed for at vælge vegetarisk eller vegansk kost.

Det forekommer urimeligt, at så stor en befolkningsgruppe, som ønsker at følge en livsstil, der tilgodeser både helbred, klima og biodiversitet, ikke kan imødekommes i en tid, der ovenikøbet præges af politiske opfordringer til at værne om netop klima, miljø og sundhed. Samtidigt er det i både Sverige, Norge, England, USA (og flere andre lande), muligt at få kødfri kost i det offentlige. At Danmark skiller sig ud med ringere vilkår, for så mange af sine borgere, er derfor en forringelse af demokratiet. En forringelse, der vækker yderligere undren, da myndighederne formår at tage hensyn til andre befolkningsgruppers kostmæssige ønsker, fx. muslimers og jøders ønsker om halal og kosher. Der er her tale om et religiøst baseret kulturkrav, og det bliver efterkommet, så hvorfor skulle Danmark ikke også respektere kostkrav fra en stor befolkningsgruppe, baseret på en kulturel, ideologisk overbevisning?
Politik er også en ideologisk overbevisning, og bliver respekteret i et demokrati, så ud fra et demokratisk aspekt, må dette betydelige mindretals rimelige ønsker også respekteres herhjemme. Selv Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, har imødekommet sådanne kost-ideologiske krav i en række domme, hvorfor man må anse ønsket om vegetarisk eller vegansk kost, for en menneskeret, der ikke skal undertrykkes.

Dansk Vegetarisk Forening har stævnet to kommuner og to regioner i en juridisk kamp for retten til plantebaseret kost i offentlige institutioner; en kamp, der vil blive afgjort i domstolene. Det er for denne demokratiske indsats, at organisationen støttes med en udlodning.

Afslutningsvis, denne dag, blev det oplyst, at der - inden årets udgang - vil udkomme et jubilæumsskrift om demokrati og retssikkerhed i Danmark, forfattet af undertegnede: bestyrelsesformand Søren Fergo (yderst tv., fotoet). Her vil bl.a. tidligere beskrevne retssikkerheds- og demokratiproblemer blive kommenteret.

Efter eget ønske, vil jeg i øvrigt træde tilbage fra formandsposten, til fordel for en post som menigt bestyrelsesmedlem.
Fra 1. januar 2024 vil formandskabet overgå til fondens ny formand: prof. dr. jur. mso. Frederik Waage (nr to fra højre, fotoet).

Tak til bestyrelsesmedlem og vært for fonden og udlodningerne, advokat Christian G. Carlsen (yderst th., fotoet)

S. Fergo, bestyrelsesformand

____________________________________________________________________________

Forårsudlodning marts 2023

Den 27. marts 2023 foretog TGF-fonden forårsudlodninger for samlet 100.000 kr. fordelt på fire legatarer, som var fremmødt på fondens kontoradresse i Herlev.

Modtagerne var bl.a. (nr. to fra venstre på fotoet) journalist ved DR og TV2, Lotte Mathilde Nielsen. Hun modtog et legat på kr. 25.000 for sin granskning af den danske LSD-skandale fra 1960'erne, hvor adskillige patienter på Frederiksberg Hospitals psykiatriske afdeling modtog behandling med LSD. Stoffet blev ofte givet i meget store doser og undertiden iblandet andre, forstærkende, psykofarmaka, uden at patienterne blev informeret omkring risikoen ved dette. Risici såsom meget kraftige, ubehagelige hallucinationer, varige psykiske men og øget suicidalitet.
Det blev heller ikke oplyst, at behandlingen var eksperimentel, idet det modsatte blev påstået af sagsøgernes advokat, men ikke imødegået af sagsøgtes advokat sandsynligvis fordi en sådan dokumentation vil sprænge rammerne for forsvarets dækning fra det offentlige af udgifterne til en sådan bevisførelse.

Gennem research af efterladte notater fra en tidligere ansat på hospitalsafdelingen - den nu afdøde speciallæge, Dr. Ketty Kjærbye - kunne Lotte Mathilde Nielsen dokumentere, at behandlingen havde været eksperimenterende, farlig og mangelfuld. Det blev også fastslået, at lægerne ikke havde fulgt op på de oplevelser, som patienterne havde indberettet om deres ofte meget skræmmende hallucinationer, hvilket udgjorde et klart lægeligt svigt, da opfølgning var angivet i medicinalproducentens vejledning for brug af stoffet.

I den periode, hvor LSD-behandlingerne foregik, var der en patient, der sagsøgte den ansvarlige overlæge, Einar Geert Jørgensen, samt Frederiksberg Hospital. Både hospitalet og overlægen blev frifundet, hvilket må tilskrives den omstændighed, at de sagsøgtes advokater ikke havde foretaget den omfattende efterforskning med afhøring af vidner (patienterne m.v.) Dette kan tænkes at være sket, fordi den indsats i tid, som ville udkræves dertil, ville sprænge grænserne for salær, som retten kan tillægge i forhold til sagens genstand. Brugen af LSD blev i 1966 forbudt ved lov, lige som regeringen efterfølgende ydede erstatninger til alle ofrene for behandlingen.

Det er for sin grundige afdækning af LSD-skandalen, at Lotte Mathilde Nielsen modtager sit legat, som hun videregav til psykiatriforeningen SIND.

I øvrigt vil Landsrettens dom - sammen med en række andre domme og afgørelser - ved næste udlodning blive dokumenteret og kritiseret juridisk af undertegnede, i forbindelse med en generel gennemgang af domstolenes og regeringens retssikkerhedsmæssige virke - alt sammen i den kommende efterårsudgivelse her fra, jubilæumsskriftet: "7 år med TGF-fonden".

Næste legatmodtager var tidligere dansk statsminister, og tidligere NATO-generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen. Han modtog et legat på 25.000 kr. i sin egenskab af stifter af fonden ”Alliance of Demokracies Foundation" med hovedsæde i København. Anders Fogh Rasmussen kunne desværre ikke selv møde op, hvorfor legatet blev modtaget af hans repræsentant, administrerende direktør i ”Alliance of Demokracies”, Jonas Parello-Plesner (nr. et fra venstre på fotoet).

”Alliance of Demokracies” og Anders Fogh Rasmussen modtog legatet i anerkendelse af indsatsen for internationalt demokrati og frihandel, som alliancen arbejder for. Bl.a. gennem afholdelse af årlige konferencer, der fokuserer på styrkelse af demokratiets globale vilkår i en tid, hvor den presses af autokratiske og populistiske kræfter verden over.
I øvrigt vil vi, i TGF-fondens jubilæumsskrift, komme nærmere ind på, hvordan demokrati - og dermed også retssikkerhed – er under pres og, hvad der kan tænkes at ligge bag denne udvikling.

Tredje legeatmodtager var journalist og forfatter Jesper Tynell (nr. tre fra venstre på foto) som modtog 30.000 kr. for sin kritiske indsats overfor retsstaten og dens mangel på retssikkerhed. Han har, i flere udgivelser, blotlagt den moderne danske retsstats mangler og begrænsninger.
Fonden tænker især på to af hans værker: "Af hensyn til erhvervslivet" og "Mørkelygten".
I ”Mørkelygten” afdækker Tynell embedsværkets funktion og indflydelse hos folketing og regering. Her kritiseres embedsværket for at lade hensynet til ministerens politiske agenda overtrumfe hensynet til retssikkerheden, hvor disse hensyn er i konflikt.

I bogen "Af hensyn til erhvervslivet" kommer Tynell ind på skatterefusionsskandalen i tiden fra ca. 2012- 2017, hvor en lang række banker og erhvervsledere lænsede forskellige europæiske lande for samlet 410 milliarder kr. Dette skete trods utallige advarsler om, at der var noget galt i administrationen af skatterefusioner - advarsler både fra udlandet og fra embedsmænd i skatteforvaltningen som mistænkte, at der blev udbetalt alt for meget skatterefusion (her hjemme ca. 12,7 mia. kr. i perioden). Men alle advarsler blev ignoreret af myndigheder, banker m.fl.

Gennem omfattede interviews med tidligere og nuværende embedsmænd i administrationen og politikere, og gennem kritisk analyse af statens skatteforvaltningsmæssige økonomi, påviste Tynell, at erhvervshensyn lå bag et ønske om frihed og anonymitet i økonomiske erhvervssammenhænge, og at dette ønske blev bakket op af bankvæsnet og dets kunder: erhvervslivets ledere.
Med afsæt i tradition, konkurrencehensyn og ideologi, ønskede de ikke offentlighed i erhvervslivets diskrete transaktioner, også fordi denne anonymitet var den globale, traditionelle og foretrukne praksis i både det nationale og internationale erhvervsmilljø, i hvert fald i kapitalismens verden.

Undertegnede nævnte i denne forbindelse en højaktuel sag, der involverer et tab på 90 millioner kr. hos ATP og dets partner i ejerskabet af Kastrup Lufthavn, der også - efter at have skilt sig af med, hvad man i England har kaldt den australske medejende bank: "The Vampire Kangaru", fordi den sugede alle økonomiske ressourcer ud af de erhvervstiltag, den var involveret i, inden den overlod ”ådslet” til medejerne tillige med et kæmpe tab.

Mens staten ønskede kontrol, ønskede erhvervslivet frihed og anonymitet til skade for skattekontrollen. Eftersom erhvervslivet stort set overalt har status af hellige køer, værnes det om, selv på bekostning af skat, kontrol og risikoen for bedrageri. Det er denne dokumenterede indsigt, som Tynell deler, efter grundig undersøgelse, og for hvilken han modtager sit legat.

Hensynet til ministres politiske agenda over retssikkerhed, er et fænomen, vi i fonden har kommenterte på utallige gange, i forbindelse med regeringens dårlige behandling af Folketinget. Mange af TGF-fondens udlodninger er gået til modtagere, som har blotlagt misinformation, fortielser og løgn fra ministre (jfr. ministeransvarlighedsloven). Ministre, som så igen har henvist til informationsfejl hos embedsværket, hvilket embedsmændende så har afvist.
Der trænges til at få advokater ind over, for at undgå ulovligheder og krænkelser af folketinget inden et lovforslag fremsættes, således at retssikkerheden bevares og advokatundersøgelserne undgås. Undertegnede nævnte i denne forbindelse Dybvad-kommissionen, som netop nu behandler disse problematikker mellem embedsværkets servisering af ministerierne og omfanget af deres frie rådgivning/kritik af ministeren, altså hensynet til, retssikkerhed, på den ene side, og hensynet til at tjene ministerens politiske ønsker, på den anden side. Jeg tænker her på en genfødsel af de gamle embedsmandsdyder før cand. politter og- econer kom til at erstatte cand. jur'ne, som havde deres fokus på det for ministeren retlige i stedet for det for ministeren ønskelige.

Slutteligt udloddede vi i fonden 20.000 kr. til foreningen ”Venner af et demokratisk Rusland" ved formand Daria Wagner (nr. fire fra venstre på foto). Denne forening, som naturligvis er forbudt i Rusland, arbejder på at støtte og fremme en demokratisk udvikling i hjemlandet.
Vi, i TGF-fonden, er glade for at kunne støtte NGO’er - og personer - i deres arbejde for demokrati og retssikkerhed verden over. Demokrati er den eneste statsform som, historisk, synes bedst til at sikre befolkninger fred og retfærdighed - især når den oprigtigt lever op til sit ideal.

 S. Fergo, bestyrelsesformand

____________________________________________________________________________ 

Efterårsudlodning oktober 2022

På TGF-fondens kontor i Herlev blev der d. 27. oktober 2022 foretaget udlodninger til følgende: 25.000 kr. blev udloddet til forhenværende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), (i midten af gruppefotoet) for hans indsats i.f.m. den sigtelse, der er forsøgt rejst mod ham for brud på tavshedspligter omkring oplysninger erfaret i hans egenskab af tidligere forsvarsminister.
Claus Hjort Frederiksen har fastholdt, at han alene har berettet, hvad der fremgik af pressen. Alligevel søgte anklagemyndigheden at få hans immunitet som folketingsmedlem ophævet, hvilket er foreskrevet i grundloven ved en tiltalerejsning. Imidlertid ønskede et flertal af Folketinget ikke at ophæve immuniteten, fordi anklagemyndigheden ikke ville oplyse tingets medlemmer om, hvilke brud på tavshedspligten, der påstås begået af Hjort Frederiksen. Naturligvis kunne tinget - som blev nægtet oplysning om, hvad retsbruddet bestod i- ikke ophæve immuniteten, og derfor opgav anklagemyndigheden sigtelsen.
Det er indlysende, at ingen kan være dommer i en sag, uden at kende sagens fulde indhold; sagen skulle derfor aldrig være rejst, og anklagemyndighedens tiltag må anses for at være et angreb på grundlæggende retssikkerhed.

Claus Hjort Frederiksen donerede sit legat til Foreningen TjekDet- National portal for bekæmpelse af fake news. Foreningen ejer det landsdækkende, politisk uafhængigt faktatjekmedie TjekDet.dk hvis repræsentant var fremmødt, for at modtage legatet. TjekDet.dk faktatjekker påstande i den offentlige debat og korrigerer eller nuancerer, i bekæmpelse af misinformation og desinformation. Foreningen - og mediet – udfører derfor et vigtigt arbejde til støtte for retssikkerhed og demokrati.

TGF-fonden udloddede yderligere 32.000 kr. til folketingsmedlem Søren Søndergaard (EL), (th. i gruppefotoet) og folketingskandidat (EL) Tobias Clausen, (tv. i gruppefotoet). De modtog således hver 16.000 kr. i erkendtlighed af deres kritiske indsats i.f.m. forsvarsminister Morten Bødskovs oplysning til Folketinget om, at størrelsen af de anslåede udgifter til etablering og evt. udsendelse af et dansk forsvarskontingent, under EU’s fælles forsvarsalliance, ville beløbe sig til nul kr. Dette påviste de to legatarer ikke ville holde stik, fordi Sverige allerede havde haft en udgift på 4,2 milliarder svenske kroner inkl. udgiften til et stående beredskab på 800 millioner svenske kroner, og noget lignende derfor må forventes ved en kommende dansk tilslutning. Bødskov mente, at udgiften var på nul kroner, idet der dengang endnu ikke var etableret en tilslutning, og at der dermed ikke var afholdt udgifter til udsending af fredsbevarende styrker og etablering af et stående beredskab. Men Folketinget ville naturligvis vide, hvad udgifterne ville løbe op i, når tilslutning var etableret (jf. folkeafstemningen d.1 juni d.å.)
Meddelelsen var derfor misinformativ (jf. Ministeransvarlighedslovens §5- hvori misinformation af Tinget er en lovovertrædelse).

Endeligt uddelte TGF-fonden 25.000 kr. til Ældre Sagen ved direktør Bjarne Hastrup, som fremmødte lige efter uddelingens afslutning (derfor afbilledet her på separat foto). Bestyrelsesmedlem i TGF, advokat Christian Carlsen, foretog udlodningen sammen med Nordeas Fondsforvaltning.

Ældresagen modtog legatet i anerkendelse af den indsats for demokrati og retssikkerhed, som ligger i organisationens forsvar for samfundets ældre medborgere, der i den moderne og komplicerede IT-verden stresses – nogle gange til invaliderende grad - i forsøget på at følge med den rivende digitale udvikling. Det er en belastning, der, over tid, kan have store konsekvenser for mange borgere. De burde, som minimum, have en supplerende adgang til mere traditionelle, tryghedsskabende og lavtekniske løsninger, så ingen sættes udenfor samfundet og kommunikationen med det offentlige. Det er en elementær menneskeret og derfor en uadskillelig del af et moderne demokrati, og et demokrati må aldrig erstattes af et teknokrati.

S. Fergo, bestyrelsesformand

____________________________________________________________________________

Forårsudlodning marts 2022

Den 28. marts 2022 blev der udloddet to legater på fondens kontoradresse i Herlev.
Modtagerne var Rasmus Malver (th. i fotoet), formand for Foreningen mod Logning, samt professor i forvaltningsret, Jens Elo Rytter (tv. i fotoet), Københavns Universitet.

Rasmus Malver modtog kr. 20.000 for sin indsat for retssikkerheden ved sin energiske kamp for at få logning stoppet og ved domstolene at få logning defineret som retsstridig.

Logning er det fænomen, at udbydere af elektroniske kommunikation opbevarer vigtige data fra smartphones og computere på internettet, efter ønske fra myndighederne. Det er især m.h.p. at politiet kan bruge disse data i.f.m. kriminalitetsbekæmpelse, også uden at informere brugerne derom og uden at slette disse informationer.

Selvom kriminalitetsbekæmpelse er et nødvendigt og ønskværdigt redskab for en retsstat, er der alvorlige aspekter ved denne logning. Principielt er der tale om en krænkelse af borgerens privatliv, og dermed hans retssikkerhed, ligesom myndighedernes mulige adgang til den totale overvågning af alle borgere er uforenelig med et humanistisk demokrati. Det kan betragtes som kendetegnende for den totalitære stats retsløshed (privatlivskrænkelse).
Selve logningsteknologien indebærer også risici for fejl med dybt alvorlige konsekvenser til følge. Det så man blandt andet i.f.m. maste-skandalen, hvor fejl i data om, hvor folks mobiltelefoner de facto befandt sig på et givet tidspunkt, førte til at anklagemyndigheden måtte granske en omfattende mængde straffesager, hvori uskyldige kunne være - og var- blevet sigtet for forbrydelser, de ikke havde begået. I sagen blev de pågældende (og deres mobiltelefoner) fejlagtigt identificeret som værende tilstede ved et gerningssted.

Både i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, i Lissabontraktaten såvel som i domme afsagt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg, er logning blevet kendt ulovlig, hvorfor myndighedernes anmodning til kommunikationsmedierne om tapning, opbevaring og videregivelse af private data til f.eks. politiet o.a. myndigheder, burde være strafbart.

Imidlertid er det ikke alle medlemslande i EU, som har fulgt disse retningslinjer. Kun visse stater har kriminaliseret logning (Norge, Sverige, Tyskland, Nederlandene, Portugal og England). Det er normal praksis, indenfor EU, at medlemslandene tilpasser deres lovgivning til EU-myndighedernes beslutninger og domme. Der har dog ikke været politisk flertal i EU for at sagsøge eller ekskludere de stater, herunder Danmark, som ikke vil rette ind. Foreningen mod Logning, som R. Malver er formand for, har derfor sagsøgt Danmark for at få det danske logningsdirektiv kendt ulovligt, men han tabte sagen i Landsretten (og efterfølgende også i Højesteret d. 30. marts 2022). Derudover er der kommet en række principielle domme i dette spørgsmål, vedrørende privatlivets fred, hvor Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg har fastslået at den danske model er ulovlig.

Mange borgere vil umiddelbart synes, at logning er et absolut gode i kriminalitetsbekæmpelsen, men man bør overveje de nævnte alvorlige, principielle betænkeligheder omkring risikoen ved logning. Det er også sigende, at Max Planck Instituttet i Tyskland har konkluderet, at logning kun i ringe grad bidrager til kriminalitetsbekæmpelse. Da politiet stadig har andre, bedre - og legale - redskaber i efterforskning, bør logning ikke være accepteret i Danmark i sin nuværende, privatlivskrænkende form.

I forbindelse med beskyttelse af borgerens privatliv, kan man også nære alvorlig bekymring for privatlivets ukrænkelighed, når f.eks. brugen af kontante penge, bevidst af myndighederne, presses ud til fordel for elektroniske betalingsmidler. En omlægning, der indebærer, at myndigheder af enhver art, kan følge med i borgerens private forbrugsmønster over alt hvor dette involverer betalinger. Det samme gælder registrering på biblioteker, apoteker, ja hvor som helst, hvor borgerens handlinger involverer brugen af CPR-nummer. Også aflytninger indebærer muligheder for krænkelser af privatlivets fred, hvilket er sket og sker flere gange, bl.a. når politiet aflytter fortrolige samtaler mellem en borger og hans eller hendes advokat. Disse samtaler er blevet båndet, videregivet og opbevaret i lang tid, uden straks at blive slettet.

En udlodning gives til professor Elo Rytter for hans indsats i.f.m. hybridbilers Co2-udledning, som transportministeren og skatteministeren havde påstået, udgjorde en stor reduktion. En vurdering der blev videregivet til Folketinget, som skulle bruge informationen i.f.m. gennemførelsen af grønne lovgivningstiltag, samt til afgiftsreduktion på importen af hybridbiler (her er skatteministeren resortminister).
Det viste sig, at ministrene allerede fra vejdirektoratet havde modtaget resultatet af Co2-udledningen på basis af undersøgte forbrugsmønstre omkring bilisters anvendelse af hybridbiler. Dog havde de ikke videregivet disse informationer, som dokumenterede, at ministrene havde undervurderet udslippet, som var større, end de havde antaget. Alligevel undlod man at informere Folketinget som igen og igen blev misinformeret gennem ulovlig tilbageholdelse af vigtige, lovgivningsrelevante informationer, jævnfør fondens efterårsudlodning d. 27. okt. 2020, hvor Altinget modtog et legat for at have afsløret den daværende fødevareministers tilbageholdelse af oplysninger omkring landbrugets Co2 udledning (fra de såkaldt lavbundsjorde), der rettede tidligere til Tinget fremsendte og fejlbehæftede beregninger, jfr. ligeledes trafikministers tilbageholdelse af de rigtige Co2 udledninger omkring visse anlægsarbejder (motorveje og broer).

I ministeransvarlighedsloven fra 1964 §5, er det kriminaliseret, at myndigheder misinformerer, tilbageholder eller lyver, omkring oplysninger til Folketinget være sig Co2-udledninger, eller andet af betydning for Folketingets lovgivningsarbejde.

Professor Jens Elo Rytters indsats har været indirekte til støtte for retssikkerheden, og indirekte også til støtte for demokratiet, ved den dokumenterede fremhævelse af hensynet til Folketinget. For denne indsats, hædres han med modtagelsen af et legat på kr. 25.000.

S. Fergo, bestyrelsesformand

____________________________________________________________________________

Efterårsudlodning oktober 2021

Den 27. oktober 2021 blev der på fondens kontor i Herlev foretaget efterårsudlodning til følgende legatarer (fra venstre mod højre på fotoet): Birgitte A. Eiriksson, Trine Torp, Liselotte Madsen, Katarina Ammitzbøll.

MF Katarina Ammitzbøll (C) modtog ved efterårsudlodningen 2021 kr. 20.000 for sin indsats for at redde den Hong Kong kinesiske parlamentariker Ted Hui, der blev fængslet i Hong Kong qua at være desident og demokratiforkæmper. Hui fik dog sit beslaglagte pas udleveret, og kunne tage til København angiveligt for at holde tale ved en miljøkonference, hvortil han var blevet inviteret af folketingsmedlemmer, men han benyttede lejligheden til at søge asyl i England, hvor han nu opholder sig.
Ved denne indsats har bl.a. Ammitzbøll støttet demokratibevægelsen i Kina og bidraget til at redde en uskyldig politiker fra forfølgelse i hjemlandet.

En ligeledes modig indsats for en god sag, ligger til grund for at TGF-fonden tildeler den tyske forbundskansler Angela Merkel et legat på 5000€ for at hjælpe med at redde den kendte russiske demokratiforkæmper Alexei Navalnyj. Systemkritikeren var blevet fængslet flere gange i Rusland, for at have deltaget i fredelige pro-demokratiske og regeringskritiske demonstrationer, og - meget omtalt i de globale medier - blev han udsat for et gift-attentat, på vej hjem i et fly fra byen Perm i Rusland.
Tyskland fik ham udleveret til behandling på et hospital i Berlin, og kansleren udtalte i den forbindelse, at hvis Rusland ikke ville retsforfølge personerne bag mordforsøget og yde Navalnyj beskyttelse, ville hun annullere pipe-line projektet Nordstream 2 (den for Rusland meget lukrative aftalte gasforsyning gennem Østersøen til det vestlige Europa).
For denne modige indsats for det humanistiske demokrati, er A. Merkel tilbudt nævnte legat som fonden håber at kunne overrække ved lejlighed, enten i København eller i Berlin.

Også tænketanken Justitia (ved vicedirektør og advokat Birgitte A. Eiriksson) fik d. 27. okt. en udlodning på kr. 20.000 fra TGF. Dette for en indsats, der styrker den ressourcesvage borgerpart i retssager mod det ressourcestærke offentlige.

Fondens formand fremhævede, at denne problematik har dybe historiske rødder helt tilbage til Englands Magna Carta fra 1215, hvor kongens (læs statens) enorme magt og ressourcer overfor undersåtterne i konflikter blev tvunget til at yde adelen (læs borgeren) og kirken beskyttelse og dersom kongen brød sine løfter, måtte han acceptere, at borgeren da fik oprørsret. Også i Danmark findes der en Magna Carta, nemlig kong Erik Klippings Håndfæstning fra 1285, hvorved analoge regler blev indført for at dæmme op mod vilkårlighed og magtfordrejning, hvilke håndfæstninger har gentaget sig flere gange senere i kongerækken og senest med indførelsen af Grundloven og dens borgerlige frihedskatalog (en slags håndfæstning for retsstaten).

Fondens formand udtalte i den forbindelse, at det vil tjene demokratiet, og dermed også retssikkerheden, hvis retssager mellem civile og det offentlige bliver styrket ved en udvidelse af adgangen til fri proces og med tvungen begrundelse for rettens domme.
Afgørelser fra rettens og statsmagtens side burde altid frit kunne appelleres en gang således, at rets- og statsmyndighederne ikke (ved hjælp af Procesbevillingsnævnet) kan udmanøvrere den (svage) civile part i en konflikt.
FNs Menneskeretskonvention støtter i øvrigt retten til appel, hvor en mere erfaren domstol kan fremkomme med en udybende ’second opinion’. Til brug for vurderingen om appel, bør alle retssager og beslutninger som går imod den civile part, klart begrundes af retten og myndighederne. Noget, der i retsordenen i dag, ikke er garantier for sker.

Herudover vil det styrke retssikkerheden, hvis sager mod dommere (herunder i.f.m. appel) ikke kun skal bedømmes af dommere (f.eks. Procesbevillingsnævnet), men af en særdomstol med deltagelse af parlamentarikere - ligesom det ses i kommissionssager. Endelig bør relevant sagkyndighed, inddrages i alle sager, hvor sådan viden kan hjælpe retten til en større indsigtsfuldhed. Dette burde være helt indlysende som et elementært retssikkerhedshensyn, men efterleves ikke altid.

TGF-fonden tildelte kr. 25.000 til professor (MSO) Liselotte Madsen (AAU) for hendes påvisning af, at skatteminister Morten Bødskovs (S) lovforslag om revision af udbytteskattereglerne ikke er holdbar, og derfor ikke vil kunne forhindre gentagelse af den svindel, som fandt sted fra ca. 2012 og fremefter, hvorved staten/samfundet mistede i alt svimlende 12,7 milliarder kroner.

Ministerens reformforslag, indeholdte krav om en forudgående registrering af alle, om ejerskabet af en aktieerhvervelse i Danmark, som betingelse for at ejeren kunne modtage udbytterefusion af den tilbagebeholdte skat deraf provenuet ved aktiehandelen.
Madsen gjorde opmærksom på, at ofte er indehavelse af aktier udtryk for et lån, og kan derfor ikke registreres som noget ejerskab til aktien, men at også i dette tilfælde, vil der kunne opnås skatterefusion i de 26% udbytteskat, som staten kræver tilbageholdt indtil refusionen finder sted, når pågældende ansøger om refusion som udlænding (hvilket de fleste spekulanter er) og derfor ikke er skattepligtig i Danmark. Folketinget blev således igen og igen vildledt m.h.t. virkningen af de love, som staten ønsker vedtaget af tinget.  Herved er den demokratisk-parlamentariske orden tilsidesat og Ministeransvarlighedloven fra 1964 burde anvendes, hvilket stort set aldrig sker.

Det synes at være sådan, at det store statsapparat nidkært straffer en svag/ressourcesvag part for enhver forseelse, mens egne lovovertrædelser ikke håndhæves.  Mærkeligt nok finder folketinget sig i dette klare retsbrud, og lader sig tilsyneladende gentagne gange føre bag lyset.

Skatteministre gennem årene fra 2012 til 2020 har, under kommissionsafhøringer, fralagt sig ansvaret for at skattesvindel-skandalen kunne opstå og antydet, at ansvaret i stedet ligger hos embedsværket, som det påsås, ikke har orienteret skatteministrene. Embedsværket erklærer sig, ikke overraskende, uenig i den udlægning.

Endeligt udloddede TGF-fonden kr. 20.000 til MF. Trine Torp (SF) for hendes indsats til fordel for borgerens retssikkerhed, ved at gå imod statsministeren udtalelse om, at hun gerne ser flere tvangsfjernelser af børn fra forældrene.

At ønske flere tvangsfjernelser er næppe et fromt ønske; i stedet burde statsministeren søge bevillinger til at undgå dem, f.eks. ved at styrke det offentlige omsorgsvæsen og den hjælpende indsats overfor børnefamilier. Tvangsfjernelser er en psykisk-social katastrofe for både børn og forældre.
I denne forbindelse henviste formanden til en passus i Den Europæiske Menneskeretserklæring (EMAK act art. 8) hvor der skrives: "(Tvangsfjernelser) udgør en konkret og alvorlig trussel mod et barns liv og helbred, hvis et sådant barn skal anbringes udenfor hjemmet". Det fastslås yderligere, at "forvaltningsmyndighedens personlige skøn og bias, i strid med god forvaltningspraksis, alt for ofte lægges til grund for tvungne udeanbingelser". Undertegnede henviste i den forbindelse til den massive kritik, som er rejst mod Familieretshuset (der har overtaget forvaltningens tidligere kompetancer i disse sager).

Kun hvor alt andet er prøvet, for at undgå tvangsfjernelse, men barnet fortsat er udsat for misbrug og forsømmelse, bør en tvangsfjernelse/udeanbringelse være nødvendig.

S. Fergo, bestyrelsesformand.

____________________________________________________________________________

Forårsudlodning marts 2021

Den 26. marts 2021 blev der på fondens kontor i Herlev foretaget forårsudlodning til følgende legatarer (fra venstre mod højre på fotoet. Foto taget af Mathias Aaen):

Journalist Carl Emil Arnfred, Politiken, modtog sammen med journalist Hans Davidsen-Nielsen, Politiken, (nb: sidstnævnte ikke på fotoet) et legat på hver kr. 16.000 for deres indsats i.f.m. dækningen af instrukskommissionssagen vedr. tidligere integrationsminister Inger Støjberg (V). De to legetarer har fulgt denne sag siden den startede, da et flygtninge-ægtepar, i.h.t. en generel instruktion fra integrationsministeren, blev adskilt under deres ophold i Danmark.

Flygtningekonventionen, som er ratificeret af Danmark, hjelmer ikke adgang til en generel adskillelse af alle asylsøgende ægtefæller, hvorfor der in casu foreligger en lovovertrædelse fra ministerens side, som nu har ført til rejsning af en rigsrets-anklage mod den forhenværende minister. Forholdet er det, at en konvention indgået mellem flere stater først tiltrædes af de stater, som støtter op omkring konventionen. Derefter ratificeres konventionen via parlamenterne, hvorved den bliver en del af gældende ret.
Da sådan ratifikation alene er bindende for staten har den ingen umiddelbar effekt i.f.t. borgerne, hvorfor der for at opnå denne retsvirkning yderligere udkræves en efterfølgende implementering, hvorved konventionen bliver inkorporeret i den positive ret som almindelig lov. Imidlertid er det ikke alle ratificerede konventioner, som iflg. sagens natur egner sig til en implementering, således at bl.a. Flygtningekonventionen alene forbliver bindende for ratifikanternes regeringer.

De to legatarer modtog legatudlodningerne for deres grundige granskning og klare pressereferater af denne relativt komplicerede sag, hvis indsats dermed har kunnet fremme den nødvendige information til befolkningen, som netop udgør en væsentlig forudsætning for den moderne demokratiske retsstats funktion.

Selvom det ikke fremgår direkte af Grundlovens bestemmelser om ytringsfrihed, så er informationsfrihed en nødvendig og logisk forudsætning for ytringsfrihed: uden informationer til offentligheden, har denne jo ikke meget at kunne ytre sig om, og det er her, at journalisters betydning for demokratiet understreges i begrebet om en fri presse.

Desværre kunne H. Davidsen-Nielsen ikke fremmøde til udlodning, hvorfor han modtog legatet in absentia. (Derfor er han ikke at finde på gruppefotoet).

Yderligere udloddede fonden et legat på kr. 20.000 til MF Jane Heitmann (V) i anerkendelse af hendes indsats som ordfører indenfor psykiatri-og ældreområdet i Folketinget.
Jane Heitmann, som p.t. tillige er formand for Folketingets sundheds- og ældreudvalg, har gjort en vigtig indsats i.f.m. afdækningen af alvorlige brud på bl.a. forvaltningen af værnemiddelprioriteringen under Corvid19 pandemien i Danmark. Baggrunden var den, at nationen - i lighed med næsten alle nationer i verden - mødte Coronapandemien totalt uforberedt.
Det er i sig selv nærmest en forbrydelse mod menneskeheden, at de ansvarlige stater handler uansvarligt ved ikke at ruste sig mod de epidemier, man siden den Spanske Syge ved, invaderer befolkningerne hver 2. til 3. år og for hvilke enkelte er i stand til at blive pandemiske. Verdens nationer ruster sig permanent overfor risikoen for en krig, men glemmer at ruste sig overfor pandemier velvidende om, at de kan koste langt flere liv end en krig og at de kan ødelægge verdensøkonomien og ruinere stater.

Den manglende forberedelse betød, at værnemidler hurtigt blev rationeret og at staten derfor måtte prioritere fordelingen. Statsministeren udtalte d. 11. marts 2019, at ældre og svagelige på plejehjem og i eget hjem skulle være de førstprioriterede. Men værnemidlerne blev alligevel givet til regionerne (d.v.s. sygehusene) og ikke til kommunerne (d.v.s. plejehjemmene og hjemmehjælperne) med det resultat, at hundredevis af ældre omkom med covid19 p.g.a. mangel på værnemidler til både personale og beboere.
Hele denne katastrofe gentog sig i tiden op til julen 2020, da man ikke vaccinerede plejehjemspersonale og hjemmehjælpere med den forklaring, at man manglede personale til at gennemføre en sådan massevaccination, endskønt det viste sig, at hundredevis af organiseret personale stod parat til at køre ud med vaccine, dog uden at det offentlige bad dem om det. Resultatet af dette sløseri var da også at 473 ældre efterfølgende døde, smittet med covid19.  

I forsøget på at placere ansvaret for disse katastrofer, har Heitmann gjort et stort pionerarbejde og dermed vist vejen til en afdækning af den offentlige forvaltning med sundhedsministeren i spidsen.

Mange journalister og nogle MFére og tillige TGF-fonden, udbad sig aktindsigt for at søge ansvaret placeret, uden at møde andet end en uhyre mængde henvisninger til div. mails og til sekretesbelagte korrespondancer, ligesom det enkelte spørgsmål om, hvem der bar ansvaret fremdeles er ubesvaret. Heroverfor finder fondens formand, at man burde skære igennem og henholde sig til ministeransvarlighedsloven og dens analogi, og naturligvis gøre resortministeren ansvarlig for fejlene.

Endelig udloddede fonden kr. 10.000 til socio-assistent Ann Coletta Hanning, som modtog legatet som en anerkendelse af hendes indsats for ytringsfriheden, idet hun som ansat på Slagelse Sygehus var blevet afskediget med begrundelsen "samarbejdsvanskeligheder".

Hanning virkede på sygehusets intensivafdeling, men på et tidspunkt blev afdelingens sygeplejerske kaldt til en anden afdeling, hvorefter Hanning i strid med reglementet befandt sig alene på afdelingen. Herover klagede hun til ledelsen, hvilket førte til, at denne valgte at afskedige hende. Senere ændrede hospitalet dette ved at tilbyde legataren at fortsætte i sin stilling således, at opsigelsen derved blev trukket til bage uden yderligere konsekvenser. Men da Hanning ikke fik nogen garanti for, at det påklagede forhold kunne gentage sig, valgte hun at fratræde af egen vilje.

Fonden ser dette tilfælde som en typisk krænkelse af ansattes ytringsfrihed, når disse påklager fejl i.h.t. ansættelsesvilkårene, som ikke straks rettes op og undskyldes af de ansvarlige for afskedigelsen. Se f.eks. også fondens første udlodning om en lignende uretmæssig afskedigelse, samt fondens senere udlodning til en række organisationer der repræsenterer offentligt ansatte, hvor overfor tidl. justitsminister S. Pape Poulsen forsøgte at decimere den grundlovssikrede ytringsfrihed.

Sluttelig udloddede TGF et legat på kr. 20.000 til Digitalt Ansvar ved bestyrelsesmedlem advokat Ebbe Holm (yderst til højre på fotoet). 
Foreningen Digitalt Ansvar er blandt de meget få, der gør en vigtig indsats for retssikkerheden ved at ville  ansvarligøre de mange kommentatorer på sociale medier, som udnytter den utøjlede talefrihed på disse sider til - uden ansvar - at kunne misinformere, injurijere, sprede falske rygter og, uden ansvar efter straffeloven, ulovligt og udokumenteret at sigte andre for strafbare forhold eller foretage ulovlige afsløringer af andres beskyttede privatliv, foretage racistiske udtalelser eller fremsætte sex-krænkelser og trusler m.v. Det er helt utroligt, at en såkaldt retsstat tillader alt dette utøj og skingert had, uden at gribe ind. Der er her helt åbenbart ikke tale om en ytringsfrihed, som fortjener beskyttelse, men derimod om groft misbrug af ytringsfrihed.

Digitalt Ansvar arbejder for at stoppe disse lovovertrædelser ved via lovgivning at tvinge de store IT-platformes ledelser til at frasortere hadytringer, misinformation  og udokumenterede personangreb m.v. på internettet og bruge udelukkelsesvåbnet overfor disse kriminelle brugere. Dersom ikke f.eks. Google og Facebook selv griber effektivt ind, må der lovgives tillige internationalt via konventioner og i sidste ende må udbyderne gøres straffe- og erstatningsansvarlige for deres brugeres ulovligheder, når de vælger at kolportere dem i stedet for at stoppe dem. Det er jo den samme orden retsstaten fastholder overfor den almindelige presse, når den ansvarshavende redaktør iflg. presseloven hæfter for, hvad han bringer i trykken.

Der foreligger ved disse ulovligheder en overtrædelse at borgernes retssikkerhed, som staten er ansvarlig for at beskytte via sin og parlamentets lovgivning. Ved at lade stå til overfor ulovlighederne pådrager staten sig et alvorligt medansvar.

 
S. Fergo, bestyrelsesformand

____________________________________________________________________________

Udlodning 2020

På TGF kontoret i Herlev blev der d. 27. okt. 2020 udloddet tre legatportioner til hhv. MF Pia Kjærsgaard (DF), den politiske nyhedsredaktion Altinget v/chefredaktør Jacob Nielsen (tv i fotoet), samt professor dr. jur. mso i forfatnings- og forvaltningsret og forskningsleder ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, Frederik Waage (th i fotoet).

Et legat på kr. 45.000 blev udloddet til MF Pia Kjærsgaard (DF) i anerkendelse af hendes politiske indsats til fremme at demokratiet og retssikkerheden i Danmark. Pia Kjærsgaard har tidligere fremsat forslag om parlamentariske undersøgelser ifm. kontrol af ministres forvaltning af love og ratificerede konventionsbestemmelser. Disse parlamentariske undersøgelser skulle muliggøre afhøring af embedsmænd, sådan som det allerede er muligt i Folketingets kommissionsundersøgelser.

Kjærsgaard har fremhævet, at der i Folketinget er brug for en lettere, billigere og hurtigere behandling, når der rejses berettiget kritik af regeringens ministre.

Men ved folketingsvalget 2020 blev der udpeget en ny formand for Folketinget: Henrik Dam Kristensen (S), som ikke ønskede at fremme forslaget om parlamentariske kommissioner. Dam Kristensen blev støttet i dette af en højesteretsdommer, som havde udtalt bekymring for, at "adgangen til afhøring af ministerielle embedsmænd kan belaste det fortrolige forhold mellem ministre og deres embedsmænd".

TGF’s bestyrelsesformand påpeger i denne forbindelse, at der allerede i vid omfang foretages afhøring af embedsmænd i kommissionsundersøgelser som eksempelvis statsløsekommissions-undersøgelsen og instrukskommissions-undersøgelsen, uden at dette er faldet højesteretsdommeren for brystet. For megen fortrolighed mellem minister og embedsmændene fører ofte til begge parters fald, netop som det ses i de nævnte kommissionsundersøgelser. Der er brug for mindre fortrolighed og mere saglighed i disse relationer.

Endelig modtog Pia Kjærsgaard udlodningen for sit initiativ til at "tilbageerobre den magt, regeringen har tiltaget sig fra Folketinget." Der tænkes her på den omfattende bemyndigelseslovgivning, der giver ministre mulighed for at udfærdige administrative lovgennemførelser indenfor en lang række love udenom Folketingets kontrol og medvirken i samme omfang som ved alm. lovskabelsesprocesser.
Men det er klart, at der på denne måde kan træffes omfattende og vigtige beslutninger som i et demokrati kalder på parlamentarisk kontrol.

Fonden finder, at hvis initiativet til parlamentariske undersøgelser gennemføres, vil det i høj grad kunne styrke demokratiets vilkår og indirekte også retssikkerheden i Danmark. Fondens formand tilføjer, at også problemet omkring det, der kaldes ’forvaltningens frie skøn’, som i stort omfang ikke efterprøves af domstolene, burde inddrages under en parlamentariske kontrol.

Et legat på kr. 25.000 blev tildelt den politiske nyhedsredaktion Altinget v/chefredaktør Jacob Nielsen, for fint journalistisk arbejde til støtte for demokratiet i Danmark. Altinget har via nøje granskning og aktindsigt i de ministerielle mails, afdækket vigtige, tilbageholdte data ifm. fødevareminister Mogens Jensens (S) oplysninger til Folketinget vedr. landbrugets Co2 udledning. Folketinget havde oprindeligt henvendt sig til ministeren mhp. at få oplyst det samlede Co2 udslip i landbruget til brug for forhandlinger vedr. grønne tiltag.

Beregningen havde ministeriet delegeret videre til Århus Universitets matematisk-statistiske fakultet, som oplyste et resultat, der af ministeriet blev videreformidlet til Folketinget. Kort efter meddelte Århus Universitet, at der var begået en ikke uvæsentlig regnefejl i materialet, således at udslippet var fejlbehæftet. Herefter drøftede fødevareministeren og hans embedsmænd internt, hvorvidt Folketinget skulle orienteres herom. Man enedes om ikke at orientere Folketinget, men i stedet afvente fakultetets nærmere redegørelse for fejlens opståen og betydning (som om Folketinget var mere interesseret i matematikken end i snarest at blive underrettet om fejlen).

Ministerier og regeringer der på denne måde tilsidesætter hensynet til rigets øverste myndighed er desværre udbredt og derfor et fokus for TGF’s udlodninger. Fonden ønsker øget opmærksomhed på - og bekæmpelse af - misinformation og tilbageholdte oplysninger overfor Folketinget. Når dette fortsat finder sted med hyppighed, taler fonden for øget brug af Ministeransvarlighedsloven fra 1964, hvor denne type handlinger fastslås som strafbare. I praksis i dag er det dog sådan, at der er få - om nogen - konsekvenser for den enkelte minister, der overtræder ansvarlighedsloven, hvilket er ødelæggende for en demokratiske retsstat og befolkningens retsbevidsthed.

Slutteligt modtog Frederik Waage, professor dr. jur. mso i forfatnings- og forvaltningsret og forskningsleder for den offentligretlige gruppe ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet i Odense, et legat på kr. 25.000 for at belyse retsforholdet mellem stat og borger ifm. sager ved domstolene. Han har i sit arbejde og særligt i sin doktordisputats (2018) kritiseret ressource-misforholdet mellem det offentlige og den civile borger i domstolsproceduren. Han har påpeget, at staten som procespart er mere optaget af at vinde sagerne, end at lytte til den svagere modpart (borgeren) og derigennem søge en acceptabel løsning for begge parter, gennem demokratisk forhandling, fremfor en dyr, retlig konfrontation. 

Tanken om statsmagtens hovedopgave i forholdet til borgerne går helt tilbage til det hensynsprincip, der blev stadfæstet i Magna Carta om statens eksistensberettigelse. Frederik Waage har rettet skarp kritik af statens advokat, kammeradvokaten, for at sætte domstolssejr for enhver pris over hensynet til den svagere procespart, som oftest er den enkelte borger.

Prof. Waage introducerer et tidligere ukendt - eller underkendt - fænomen i retsprocessen mellem stat og borger: nemlig den anstændige hensyntagen, i modsætning til den gængse stræben efter domsstolssejr fremfor alt. Herved bidrager Frederik Waage til styrkelsen af demokratiet og retssikkerheden i Danmark.

S. Fergo, bestyrelsesformand

____________________________________________________________________________

Efterårsudlodning oktober 2019

Den 25. okt. 2019 blev der på TGF’s kontor, c/o adv. Christian Carlsen i Herlev, foretaget udlodning af fire legatportioner á kr. 16.000 samt en udlodning på kr. 20.000, der gik til følgende modtagere, fra venstre mod højre på gruppefotoet:

Forskningschef ved Danmarks Journalisthøjskole, Oluf Jørgensen, der modtog et legat på kr. 20.000 for sin kritik i pressen af det høringsforslag, vedr. vejledning af offentligt ansattes ytringsfrihed, som justitsminister Søren Pape havde fremsat i tilknytning til loven fra 2006.
Jørgensen havde udtalt, at ministeriets vejledning markant vil begrænse offentligt ansattes ytringsfrihed i.f.t. loven, vedr. deres arbejdspladsprocedure og afgørelser, når disse var forfejlede, mangelfulde og kritisable som retsstridige. Yderligere modtog Oluf Jørgensen udlodningen for sin artikel i Jyllands-Posten (d. 21/04/2019), om offentligt ansattes ytringsfrihed.

Formand for Dansk Magisterforening, Camilla Gregersen, modtog et legat på kr. 16.000 for sine udtalelser til pressen i anledning af ovenfor nævnte høringsforslag fra justitsministeren, hvor hun udtalte, at forslaget – hvis det blev vedtaget - ville skade ytringsfriheden, og at de offentligt ansatte trygt skal kunne videregive kritik, når afgørelser føles uretmæssige, forkerte eller skønnes urigtige i.f.t. loven.

Medlem af Folketinget (EL), Rosa Lund, modtog et legat på kr. 16.000 for sit initiativ til at kalde justitsministeren i samråd i Folketinget, for at svare på den alvorlige kritik, der er blevet rejst i anledning af hans høringsforslag.

Juridisk chef i DJØF, Rami Chr. Sørensen, modtog et legat på kr. 16.000 for sine kritiske udtalelser vedr. justitsministerens høringsforslag. Rami Chr. Sørensen har udtalt til pressen, at der ikke er mange offentligt ansatte, der har lyst til at fremsætte rettidig kritik i embedsmedfør, når høringsforslaget gør det tvivlsomt, om man har ret til at udtale sig kritisk uden negative konsekvenser for den ansatte.

Lektor i forvaltningsret ved RUC, Pernille Boye Koch, modtog ligeledes kr. 16.000 for at have støttet retssikkerheden ved at udtale til pressen, at man ved at læse høringsforslaget bliver mere forvirret end vejledt.

Legatmodtagerne har gennem deres offentligt udtalte og begrundede kritik af det justitsministerielle høringsforslag styrket retssikkerheden i Danmark, idet kritikken har bidraget til, at høringsforslaget er annulleret og ikke går videre til afstemning i Folketinget. Derved er den hidtidige lov, fra 2006 om ytringsfrihed for offentligt ansatte, blevet bevaret; en lov der ikke indeholder alle de mange begrænsninger, undtagelser og underforståede advarsler til ansatte om at udtale sig, som Søren Pape Poulsens høringsforslag var så rig på.

S. Fergo, bestyrelsesformand

____________________________________________________________________________

Forårsudlodning marts 2019 

Forårsudlodning marts 2019 hædrer en vigtig indsats mod skatteministeriets "hilse-på-møder" med tobaksindustrien. 

Den 21. marts 2019 blev der i Thomas Gerstenbergs Fond Til Støtte For Retssikkerheden afholdt forårsudlodning af i alt 40.000 kr. der gik til hhv. professor Charlotta Pisinger K.U. i folkesundhed samt til professor emeritus Knud Juel, ligeledes i folkesundhed.

Legatet gives for deres indsats til forsvar for retssikkerheden, ved at have påvist, at rammekonventionens bestemmelser om tobakskontrol (som Danmark i 2015 har ratificeret og dermed gjort til gældende dansk ret), ikke bliver overholdt af skatteministeren (jfr. konventionens § 2 stk. 1 og 2).

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) har afholdt hele tre ikke absolut nødvendige hilse-på-møder med tobaksindustriens lobbyister, på trods af, at de ratificerede bestemmelser forbyder, at der afholdes møder med industrien udover et strengt nødvendigt minimum og alene til regulering af tobaksindustrien. Konfronteret med denne krænkelse af retssikkerheden, forsvarer skatteministeren sig med en uhørt påstand om, at rammekonventionen er "tåbelig".

Ovre i Sundhedsministeriet finder man derimod, at rammekonventionen er af stor betydning og naturligvis skal overholdes - som al anden dansk ret.

Årsagen til uenigheden ligger nok i interesseforskelle: skatteministeren glæder sig over de mange millioner som tobaksafgiften lægger i statskassen, mens sundhedsministeren begræder de 14-15.000 årlige tobaksrelaterede dødsfald, som denne industri forvolder i Danmark.

Ingen skatteminister bør dog nogen sinde glæde sig over de 7,1 milliard kroner som tobaksafgifterne indbringer statskassen pr. år. For ikke bare modregnes det af tragedien i de tusindvis af tobaksrelaterede dødsfald. Det har også en lang række konsekvenser ifm. tilknyttede sygdomme og helbredsproblemer som koster dyrt i sygehusvæsen og medicin, pleje i hjem og på institution, sygefravær, førtidspension m.m. Den årlige regning beløber sig til ca. 12 milliarder kr. Der er altså ikke alene tale om store tab af liv og livskvalitet, men også en voldsom samfundsøkonomisk underskudsforretning.

S. Fergo, bestyrelsesformand

_____________________________________________________________

Efterårsudlodning oktober 2018

Den 23.okt. 2018 blev der på fondens lokaler i Herlev foretaget udlodning af et legat på kr. 25.000,- til strafferetsprofessor emerita Eva Smith, K.U.

Legatet blev tildelt hende for, som den eneste - og af egen dybtfølt respekt for retssikkerheden - offentligt at have trådt i karakter overfor de udtalelser, som rigsadvokat Jan Reckendorff har fremsat overfor pressen i anledning af  sin udnævnelse.

Rigsadvokaten erklærede, at han om regeringen ønsker det,vil gå lige til stregen for at imødekomme den. Legataren påpegede, at vi i Danmark har langvarig tradition for objektivitet i forvaltningen, hvilket indebærer, at privarpersoner, statsministre, regeringsmedlemmer og politikere m.fl.ikke bør have adgang til at påvirke rigsadvokater, politimestre, dommere, anklagere m.v (i.f.m. forvaltningen af strafferetspleje) med deres politiske meninger og præferancer, men at det alene er loven og retspraksis, som skal danne grundlag for disse personers forvaltning af f.eks. straffeloven, herunder tiltalerejsning m.m.

Dette hænger naturligvis sammen med at loven som kilde udtrykker retssikkerheden,og at ethvert brud på denne grundsætning er et angreb ikke bare på retssikkerheden, men også på demokratiet.

Fonden finder det bekymrende, at højtstående embedsmænd ikke har forstået dette enkle budskab; at alene loven er retskilde, fordi den på demokratisk vis er givet af folketinget, som udtryk for almenviljen.

En given statsminister eller embedsmand, herunder rigsadvokat, repræsenter naturligvis ikke almenviljen og har derfor ikke den retlige legitimation til, i forvaltningen af deres embede, at lade sig styre af noget som helst andet end loven. At handle sådan er at være objektiv i embedsførelsen. At erklære at man vil lade sig påvirke af andet end loven, er i modstrid med de demokratiske principper.

Samme dag og sted udloddede fonden desuden et legat på kr. 35.000,- til Støtteforeningen for Tibet ved formand Anders Højmark Andersen (nr. to fra venstre på fotoet). Også i denne sag var der indenfor justisvæsnet begået alvorlige fejl i håndhævelsen af ikke bare loven, men selve Grundloven med dens garantier for offentlig ytrings- og forsamlingsfrihed.

Udenrigsministeriet, politiledelsen, Justitsministeriet og PET har tilsyneladende ladet hensynet til fiskale interesser omkring den kinesiske præsidents statsbesøg i Danmark gå forud for Grundloven, ved at gribe forbydende ind overfor den tilladte, lovlige og fredelige demonstartion arrangeret af Tibetforeningen i et demokratisk forsvar for Tibets selvstændighed overfor Kinas fremfærd i landet.

Udlodningen skete som anerkendelse af foreningens aktive forsvar for Tibets demokratiske selvstændighed og retssikkerhed, men også for at have sat afgørende fokus på retssikkerheden i Danmark i.f.m. grundlovens frihedskatalog og således påvist, at også Grundloven løbende er under angreb.

S. Fergo, bestyrelsesformand.

_____________________________________________________________

Forårsudlodning marts 2018

Den 21. marts 2018 foretog fonden sin forårsudlodning af kr. 80.000, der blev delt ligeligt mellem Simon Kollerup (S) og Ib Poulsen (DF).

De to folketingsmedlemmer modtog legatet for deres kritiske indsats i kvotekonge-sagen, hvor Fiskeriministeren af folketingets flertal havde fået besked om at afvikle den praksis i fiskeribranchen hvorved nogle få kapitalstærke fiskere opkøber fiskekvoter fra andre fiskere, hvis erhvervsaktivitet dermed decimeres. Folketinget ønskede denne usunde praksis stoppet og pålagde derfor ministeriet at indhente forslag til begrænsninger af kvotekonge-aktiviteten.

Disse forslag blev imidlertid "gemt væk" i ministeriet, til skade for Folketingets demokratiske arbejde. De to ovenfor nævnte medlemmer rejste skarp kritik både i tinget og i pressen af den helt utilstedelige måde Folketingets arbejde derved blev undergravet på - og det er som anerkendelse for denne indsats, til styrkelse af demokrati og retssikkerhed, at fonden har uddelt de to legater.

Folketinget har i øvrigt ansat en ombudsmand til bl.a. at påse, at Folketinget ikke obstrueres af en minister enten ved smøleri, eller ved at tilbageholde oplysninger til brug for tinget eller ved at misinformere tinget. Også tingets Formand har haft mulighed for at gribe ind overfor den i kvotekongesagen skete obstruktion, når ministeriet ikke leverede den bestilte vare. Men også embedsmænd i ministeriet, der har været involveret i udarbejdelse og ekspeditionen af forslaget til afvikling af kvotekonge-fænomenet kunne og burde have råbt vagt i gevær, når forslaget blev syltet af ministeren, et forhold som embedsmændene i ministeriet - der til daglig og tæt på ministeren beskæftiger sig med disse emner, ja, endog udarbejder dem i alle detaljer - burde have opdaget og taget til genmæle overfor enten til folketingets formand, pressen eller ombudsmanden der jo selv flere gange har beklaget sig over, at embedsmændene åbenbart ikke tør lade den sunde kritik gå videre udenfor ministeriets korridorer. jvf. i øvrigt denne hjemmesides afsnit om tavshedspligt og konsekvenserne af at bryde den.

S. Fergo, bestyrelsesformand

_____________________________________________________________

Udlodninger for kalenderåret 2017

Fonden har i 2017 uddelt kr. 25.000 til Hanne Agersnap for hendes indsats for retssikkerheden i.f.m. nedsættelsen af statsløsekommissionen, der førte til begrundet kritik af daværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbæk.

Der var i sagen tale om tilsidesættelse af god forvaltningsskik i.f.t. den i Danmark ratificerede FN-konvention om unge statsløse palæstinensiske flygtninge i Danmark, hvilket igen førte til ministerens afgang, ligesom der i sagen blev rejst alvorlig kritik af ministerens departementschef og kontorchef, som ligeledes måtte forlade ministeriet.

Kr. 30.000 blev delt mellem Karin Friis Bach og Marianne Frederik (fra partiet EL), begge for deres indsats i forbindelse med bevaringen af den whistleblower-ordning i Hovedstadsregionen som en række politiske partier ønskede at spare væk. Dette førte til, at ordningen blev bevaret i Regionen til gavn for den retssikkerhed, som whistleblowerordningen er med til at stå vagt om.

Bestyrelsen har desuden, tidligere på året, taget kontakt til den russsiske demokrati-forkæmper og desident Ildar Dadin i Moskva og meddelt ham, at fonden ønskede at tildele ham et legat på 4.000 euro som anerkendelse af hans kamp for demokrati og indsats mod forfølging af desidenter i Rusland med bl.a. fængsling og tortur. Dadin var iflg. pressen netop blevet løsladt fra et fængsel i Moskva, hvor han angiveligt var blevet udsat for tortur. Imidlertid meddelte hans hustru, journalist Anastasia Zotova, på hans vegne, at han ikke ønskede at modtage legatet. Donationsbeløbet overføres derfor til udlodning i kalenderåret 2018.

S. Fergo, bestyrelsesformand

_____________________________________________________________

Fondens første udlodninger

Blandt TGF's allerførste modtagere af udlodninger var organisationen Veron -  whistleblowerorgansiationen i Danmark, der forsvarer whistlebloweres retssikkerhed.

Også Helle Olsen modtog et legat på kr. 7.500 for at have afsløret bedragerier på sin arbejdsplads i Odense Kommune hvor genbrugsaffald, i strid med sandheden, blev afregnet som muldjord, men reelt var bygningsaffald, der afregnes til en langt lavere takst end muldjord.
For at have afsløret dette blev hun fyret af ledelsen med begrundelse at hun skulle have klaget, ikke til fagforeningen, men til ledelsen, selvom ombudsmanden har slået fast, at medarbejdere ikke er bundet af dette krav, da det er ulovligt, hvorfor hendes fyring også var det.